Spring til indhold

Velkommen i Tandslet

Byen med de 3 tårne

landsbygruppen fællesmøde

Indlæser kort...

Dato/klokkeslæt
03/03/2020
19:00 - 21:00

Lokation
Bittens Bank

Kategorier
Ingen Kategori


I landsbygruppen vil vi gerne invitere til et fællesmøde
tirsdag d. 3. marts kl. 19.00- 21.00, i Fælleshuset
Bittens Bank. Vi vil denne aften have fokus på aktiviteter
for børn og unge.
I de sidste mange år er antallet af børnefamilier faldet, i
takt med at børnene i byen er vokset op og
fraflyttet området ‐ en udvikling, der desværre ikke kun
rammer Tandslet, men hele øen. Det betyder, at
hvis vi lokalt vil holde gang i et attraktivt foreningsliv,
købmand, hal, børnehave, friskole, medborgerhus,
legepladser, spor i naturen osv., må vi aktivt vende udviklingen.
Som by og opland har vi mange faciliteter, som andre
lignende lokalsamfund ikke kan mønstre. Vi har med
andre ord faciliteterne og dermed muligheden for selv at
vende udviklingen, hvis vi står sammen.
I landsbygruppen vil vi gerne invitere repræsentanter
fra foreninger, børnehave, friskole, dagpleje,købmand,
erhvervsliv og andre interesserede til møde om, hvordan
vi bedst muligt kan imødekomme, at Tandslet fremstår
som en atraktiv by for børn og unge.
På mødet skal vi arbejde med visioner for byen og udvikle
et idekatalog til brug for alle, lige fra foreninger
til erhvervsliv og borgere. Samtidig vil vi gerne i dialog
om at koordinere de tiltag, der allerede er i gang, og de
tiltag der sættes i gang, så de får mest mulig effekt –
både i det daglige, men også udadtil, så Tandslet bliver
det oplagte valg for tilflyttere og vi kan tilbyde en vifte
af aktiviteter der bla. kan styrke et godt socialt netværk
i byen for både børn, forældre og også gerne alle aldre.
Det kunne være spændende, at høre om det er emner I
har drøftet i jeres forening og hvilke idéer I har.
Hvilke behov ser I som borgere og forening i byen?
Hvad tænker I, at vi i fællesskab kan gøre?
Vel mødt.Landsbygruppen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *