Spring til indhold

Velkommen i Tandslet

Byen med de 3 tårne

Lokalhistorisk Arkiv, Tandslet Sogn GENERALFORSAMLING

Indlæser kort...

Dato/klokkeslæt
22/02/2022
19:00

Lokation
Tandslet Friskole

Kategorier
Ingen Kategori


Dagsorden ifølge lovene
Indtil videre er der i skrivende stund ingen restriktioner, der forhindre os i at gennemføre vores generalforsamling,
som vi plejer.

Men følg med på vores Facebook side og hjemmeside om der skulle ske pludselige ændringer.
Efter generalforsamlingen er der foredrag ved Henrik Becker-Christensen med titlen
”Fra genforening til nutid – Sønderjylland i 100 år.”
Henrik Becker-Christensen er historiker og har gennem sin karriere været en flittig
og anerkendt forsker i sønderjyske forhold. Han har været direktør for Institut for
Grænseregionsforskning og senere dansk Generalkonsul i Flensborg. I foredraget
kommer Henrik Becker-Christensen ind på mindretalsproblematikken, hvor holdningerne
siden genforeningen efterhånden har bevæget sig fra ”mod hinanden” til
”med hinanden”. Han kommer også ind på erhvervsudviklingen i Sønderjylland,
som i perioden udviklede sig fra et krigsskadet udkantsområde i det Preussiske rige
til et dynamisk industriområde i Danmark.
Henrik Becker-Christensen var dansk generalkonsul i Flensborg i perioden 1998 til
2017. I perioden 1976-1998 ansat ved Institut for Grænseregionsforskning i Aabenraa.
Fra 1992-98 var han instituttets direktør.

Han blev udnævnt på baggrund af en omfangsrig, alsidig og lødig videnskabelig produktion med fokus på tre
hovedværker: Skandinaviske drømme og politiske realiteter (1981), Dansk toldhistorie, bd. II (1998) og Det
tyske mindretal i Nordslesvig 1920-32 bd. I-II (1990).
Alle er velkomne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *